Gin

Gin er brændevin smagssat med enebær, som oprindeligt skulle det være et velegnet middel mod nyrelidelser. Franciscus Sylvius (1614-1672), professor i medicin ved universitetet i Leyden (Holland), har fået æren for at have opfundet gin, men tidslinjen giver ingen mening. Allerede i 1606, 8 år før hans fødsel, havde Holland pålagt genever (som gin hed på den tid) skat. Hvem der reelt opfandt gin er svært at sige med sikkerhed, der er mange realistiske kandidater hvor der endda er en dansker iblandt.

Englænderne opdagede gin da de deltog i Trediveårskrigen (1618-1648) i Holland og så de hollandske soldater drikke genever før de drog i kamp. Termen “Dutch Courage” (hollandsk mod) blev født og englænderne bragte gin med sig hjem. Det var dog først i slutningen af det 17. århundrede at gin for alvor blev populært og fremstillet i England. Krigen imod Frankrig gjorde at man ikke havde lyst til at importere spiritus (brandy) derfra, og man hævede skatterne på det gevaldigt. Dette skabte et sundt marked for gin, som var nemt og billigt selv at producere.

I den første halvdel af det 18. århundrede oplevede England det der blev kaldt “Gin Craze” (gin krisen). Mange mennesker over-konsumerede gin og byen af London havde en reel epidemi af ekstrem fuldskab. Det provokerede moralsk forargelse og en lovgivningsmæssig modreaktion der kan sammenlignes med krigen mod narkotika i moderne tid.

Gin er med tiden blevet et synonym med Storbritannien og det britiske folk. Gennem 1800-tallet, hvor gin fik sit store gennembrud, mente overklassen at gin var for proletariatet - noget som underklassen drak for at blive påvirket.
Billedet ændrede sig dog da de britiske søofficerer begyndte at drikke gin. Dette lagde også fundamentet for den tids cocktails, såsom Gin & Tonic.

Produktionen af gin

Hovedingrediensen ved fremstilling af gin, foruden enebær, er kolonnedestilleret neutral spiritus med en styrke på 96%, som normalt er lavet på korn. Spiritus lavet på melasse er ikke at foretrække da det vil blive for sødt. Den neutrale spiritus behandles herefter forskelligt, alt efter hvilken type gin man gerne vil opnå.

Det er helt op til producenten hvilke ingredienser og hvor meget deres bruges i produktionen af gin, EU kræver blot at den dominerende smag er af enebær og alkoholprocenten er minimum 37,5%.
Der findes tre forskellige metoder at producere gin på, læs dem herunder.

Cold compounding
Processen begyndes med at man udtrækker olieessenser fra enebær og andre urter og krydderier. Essenserne blandes med den neutrale spiritus. Resultatet er en gin som besidder svage krydderaromaer, en ting som gin ellers er så kendt for. Det kommer nok ikke som en overraskelse, men dette er den billige måde at producere gin på og klart den nemmeste, hvis man har lyst til at prøve at lave sin egen gin. Gin fremstillet med denne metode må ikke kaldes for “London Dry Gin” eller destilleret gin.
Destilleret gin
Dette er metoden hvorpå de fleste gin er produceret. Her tilsætter man de ønskede ingredienser (ingen essenser) til den neutrale spiritus og gendestillerer det i en potdestillator. For at skabe en stærkere aroma i ginnen vælger enkelte, som f.eks. Beefeater, at lade blandingen af ingredienser og neutral spiritus stå i op til 24 timer før den destilleres. Metoden er selvfølgelig dyrere, men man får tilgengæld en mere aromatisk og længevarende eftersmag.
Smagsudtrukken gin (damp infusion)
Hendrick's gin er en af de mest kendte ginmærker som benytter denne metode til fremstillingen af deres gin. Ligesom i destilleret gin laves der her en anden destillation, men ved smagsudtrukken gin er ingredienser dog ikke tilsat den neutrale spiritus da den destilleres igen. Ingredienser lægges i en kurv som er over væsken i destillatoren. Dette betyder at når alkohollen fordampes ledes den igennem ingredienserne hvor den udtrækker deres aromaer før den fortættes og opsamles. Denne specielle form for destillering gøres med en destillator som kaldes en Carterhead destillator. Resultatet er en gin som er i stil med andre, men hvor kompleksiteten er mindre markant. En god gin til dem der normalt ikke er så meget for gin.

Klassificeringer af gin

Der er mange forskellige typer af gin, hvoraf smag, blanding og aroma er meget forskellige fra hinanden. Læs herunder hvordan de forskellige typer af gin opstod og hvordan de adskiller sig fra hinanden.

London Dry
Når man taler om gin, er London Dry normalt typen, man tænker på. Den er fremstillet på neutral spiritus, hvor der normalt benyttes forskellige kornsorter, og er som regel kolonnedestilleret. Selvom typen hedder London Dry, er den ikke begrænset til en geografisk lokation, der hentydes blot til produktionsmetoden. Alkoholprocenten er typisk mindst 45, hvilket giver en aggressiv og sprød gin med fremtræden smag af enebær og citrus.
Plymouth Dry
Plymouth Dry har sit navn fra havnebyen Plymouth i England, og må ifølge den engelske lovgivning kun produceres indenfor dette geografiske område. Denne gin type er ikke nær så tør, men har en skarpere og rigere enebærsmag sammenlignet med London Dry.
Old Tom
Dette er en gin opskrifter som var populær i 1800-tallet i England. I moderne tid er den dog blevet sjælden, men indenfor de sidste år har den haft en genopstandelse. Den er en anelse sødere end London Dry, men en anelse tørere end Genever. Inden introduktionen af kolonne-destillering var gin en helt anden oplevelsen end i dag. Kvaliteten var ofte af svingende karakter, og derfor var det kutyme at tilsætte sødemidler for at camouflere den grimme smag. En Old Tom Gin har 2-6% sukker, der bliver tilsat efter destilleringen.
Genever
Genever, også kendt som hollandsk gin, er destilleret fra maltet korn mask svarende til den, der anvendes til fremstillingen af whisky. “Oude” (gammel) genever er den oprindelige stil, som er halm-farvet, relativ sød og aromatisk. “Jonge” (ung) genever har en mere tør tane og lettere krop. Enkelte genevers er ældet i et til tre år i egetræsfade. Genever har en tendens til at være lavere i alkoholprocent end engelsk gin, som normalt ligger på 36-40%. Denne type gin fremstilles normalt i Holland og Belgien.
Navy Strength
Klassens vilde dreng, der slår godt fra sig med sine minimum 57,1% alkohol. Frem til 1816, hvor hydrometeret blev opfundet, var alkoholprocenten ikke til at beregne, og slet ikke, når man var til søs. De søfarende i den engelske flåde havde krav på en dags-ration gin eller rom, men ofte overholdt spiritussen ikke de lovede procenter. Krudt antænder, hvis man bruger spiritus på mindst 57,1% som tændmiddel, og dermed var det let for de søfarende at kontrollere, om indholdet af en tønde havde den rette styrke.

Typen giver nogle andre smagsnuancer, fordi ingredienserne opfører sig anderledes i stærk alkohol.
New style
Denne kategori kan også kaldes “New Western” eller “American”, for at indikere den vilde vest indenfor gin. Kategorien er lidt en “skraldespand”, da den indeholder alle typer af botaniske destillater, der ikke umiddelbart falder indenfor en af de ovenstående kategorier. Som med andre gin er enebærerne selvfølgelig en konstant, men derfra kan man jo frit eksperimentere.

Typiske ingredienser i gin

Herunder har vi prøvet at beskrive de mest typiske ingredienser i gin. Den første ingrediens er enebær, som er i alle gin, og derfra er ingredienserne ellers mindre og mindre anvendt. Listen kan bruges som inspiration, når man laver sin helt egen gin.

Enebær
For at det overhovedet kan kaldes en gin skal hovedingrediensen være enebær. Enebær findes på nåletræer (herfra aromaen af grantræ), og selvom det hedder enebær, så er det ikke bær, men små grankogler med usædvanligt kødfulde og saftige frø.
Koriander
Korianderfrø har en krydret og noget blomstret aroma. Olien fra frøene dominerer aromaen i alle gin der indeholder det.
Kvan
Her det primært rødderne og frøene der bliver brugt. Ofte kan kvan blive forvekslet med enebær i gin, da aromaerne minder om hinanden. Aromaen af kvan er dog en anelse mere træagtig.
Citron
Skrællen fra citroner indeholder en masse essensielle olier, som destillatørerne elsker at benytte. Det giver nemlig ginnen en bestemt aroma samt smag af citrus.
Appelsin
Ligesom med citron er det her skrællen fra appelsinerne der bliver brugt. Typisk bliver der brugt bitre appelsiner, men indenfor de seneste år er man begyndt at eksperimentere med mere søde appelsiner.
Orris rod
Denne ingrediens er sjældent tilføjet grundet dens smag, men nærmere på grund af dens aroma. Rodden har nemlig en meget fremtræden duft af violer. At tilføje orris rod til sin gin er dog en besværlig proces. Rodden tager cirka 5 år for at blive stor nok til at blive høstet, og derefter cirka 5 år at tørre.
Kardemomme
Denne ingrediens er kommet frem i nyere tid, da mange moderne gins indeholder en stærk note af kardemomme. Kardemomme har en karakteristisk smag af citrus og eukalyptus.
Lakrids
Lakrids har, med sin stærke smag og svage sødme, været flittigt brugt i Old Tom gins for at maskere smagen af alkohollen. Selvom smagen minder om er lakrids ikke relateret til fennikel, anis, eller stjerneanis.

Det her var de mest gængse ingredienser. Typisk vil der også være andre lidt mere specielle ingredienser indover. Specifikt hvad der er i en given gin kan læses i de anmeldelser vi har skrevet herunder.