Barr Hill gin

Barr Hill gin Caledonia Spirits, som er bosat i Hardwick, Vermont, er firmaet bag denne gin, hvor honning er omdrejningspunktet.

Historie

Todd Hardie har hele sit liv arbejdet med bier, og fik i 2010 ideen om, at bruge rå honning i destillering. I hans søgen efter en destillatør møder han Ryan Christiansen, som er ejeren af en lokal butik, der sælger udstyr til hjemmebryggeri. Året efter sælger Ryan sin forretning, og satser nu sammen med Todd Hardie 100% på Caledonia Spirits. Hurtigt kommer der stor efterspørgsel på deres produkter, og det er med god grund. I 2012 vandt Barr Hill gin “Double Gold” ved New York International Spirit Competition. I 2013 vandt deres gin også en guldmedalje og “Gin of the Year” ved Hong Kong International Spirit Competition.

Produktion

Barr Hill gin kun består af tre ingredienser. Neutral spiritus lavet på majs, destilleret med enebær, til sidst tilsat rå honning.

Enebærerne opblødes i neutral spiritus i en periode, hvorefter den bliver først igennem Caledonia Spirit's specialdesignede ekstraktions-destillator. Spiritussen bliver derefter blandet med vand, så alkoholprocenten rammer 45, og først derefter tilsættes honningen.

Teknisk set kan Barr Hill gin kategoriseres som en Old Tom gin. Old Tom gins er normalt karakteriseret ved en sødningsproces, enten botanisk, eller ved tilsætning af sukker eller andre sødemidler i slutproduktet.

Smag og aroma

Smagen er afhængig af sæsonen, da smagen af honningen er afhængig af hvilke blomster, der er tilgængelig for bierne. I 2015 svarede Todd Hardie i et interview, at honningen om foråret bærer præg af æble eller ahornsirup, hvorimod den om sommeren bærer præg af noget grønnere og mere fyrretræs-agtig, pga. biernes diæt af lucerne og silkeplante.

Ginnen har noter af kandiseret citronskal, vanilje, hvid peber, og et strejf af krydret kanel. Den øgede viskositet fra honningen giver en yderst behagelig konsistens.

Man skal være opmærksom på ginnens sødme, når der laves cocktails, da der ikke behøves lige så meget sukkersirup som normalt. Denne gin gør det godt i f.eks. Aviation, Tom Collins, og Negroni.

I en Gin & Tonic kan en billig tonicvand ikke gå. Find en tonicvand uden for meget sødme til at komplimentere ginnen.

Konklusion

Barr Hill gin er en af de finere amerikanske destillerede gins i markedet i dag. Fans af klassisk gin vil elske den kraftige enebær smag i forgrunden, mens den tilsatte sødme fra honningen øger kompleksiteten.

Hvis du endnu ikke har prøvet Barr Hill gin, så gør det sig selv en tjeneste, og få fat i en flaske. Du vil takke os senere.

*Reklamelink