Gosling's Black Seal

Gosling's Black Seal mørk rom Skal der laves en Dark and Stormy, så kommer man ikke uden om Gosling's Black Seal rom.

Historie

Gosling er en af Bermuda's ældste og mest kendte virksomheder. Historien begyndte for over 200 år siden i England, og som så mange andre gode fortællinger, så var det meget tilfældigt. I begyndelsen af det 19. århundrede var William Gosling en succesfuld vin og spiritus forhandler baseret i London. Han kunne godt tænke sig, at udvide sin forretning til USA. Derfor hyrede han et skib i løbet af sommeren 1806, som han fyldte op med vin og spiritus, og så drog han ellers afsted.

Efter 90 dage med blide vinde havde skibet ikke nået sin destination, og da skibets charter var udløbet, så sejlede de til den nærmeste havn, som var på Bermuda. Her blev William læst af sammen med sine produkter. Efter et hurtigt kig rundt på øen, opdagede han, at der ikke var nogen umiddelbare konkurrenter, samt at der var en masse tørstige sømænd fra den britiske kongelige flåde. Senere på året åbnede han sin butik i St. George med de varer, som han havde med fra England.

Forretningen var en succes, og i 1824 drog Williams bror, Ambrose Gosling, til Bermuda. Han åbnede forretningen på Front Street i Hamilton, som stadig er åben den dag i dag.

Rom var ekstremt populær på den tid. Sømænd i den britiske flåde havde fået daglige rationer af rom siden 1655 (en praksis som først blev afskaffet i 1870). Øen Bermuda har ikke den nødvendige størrelse til, at lave nok sukkerrør til produktionen af rom, men Gosling familien fik alligevel en idé. De importerede destillator fra Vestindien, som de så selv blandede og modnede. Efter mange eksperimenter endte de med en mørk rom, som de kaldte “Old Rum” (gammel rom). Den bestod af destillator fra Trinidad, Jamaica, og Barbados. På det tidspunkt var der heller ikke noget tappeanlæg på øen, så kunderne kom med deres egne flasker, og fik fyldt op direkte fra tønderne.

I årene efter 1. verdenskrig begyndte turister at ankomme på øen. Dette gav en øget efterspørgsel, og gjorde at Gosling's måtte hælde deres rom på flaske. Løsningen var, at indsamle tomme champagneflasker fra de britiske officers messe, og lukke dem til med sort voks. Da der ikke var nogen markering på flaskerne, så begyndte kunderne, at kalde dem “black seal” (sort forsegling). Navnet og logoet blev officielt ændret i 1950.

Produktion

Det er svært, at gøre sig klog på præcis hvordan Gosling's Black Seal bliver produceret. Selvom rommen kommer fra Bermuda, så bliver rommen jo først destilleret i Trinidad, Jamaica, og Barbados. Bermuda øen er simpelthen ikke stor nok, til at producere sukkerrør til rom produktionen. På den måde producerer Gosling ikke sin egen rom, men de blander den og modner den selv på øen.

Smag og aroma

Duften er svag af karamel med en moderat alkoholvarme og sød molasse. Et strejf af vanilje, og et hint af krydderier kan anes.

Smagen er sød og krydret, og rammer underligt nok tungen hårdere end hvad alkoholprocenten på 40% antyder. Igen er molassen en meget fremtræden smag, men der er alligevel strejf af mere interessante krydderier, såsom lakrids og kanel gemt væk sammen med stuvede frugter og urter.

*Reklamelink